» SEO » Avanceret SEO » Optimal linkstruktur
SEO spørgsmål? Ring på 7512 3636
Kontakt os om SEO

En god intern linkstruktur sikrer optimal fordeling af intern PageRank

 

Linkstrukturen på din hjemmeside eller webshop bestemmes af den måde hvorpå siderne på din hjemmeside internt linker til hinanden. Disse interne links befinder sig ofte i den primære navigation, i selve indholdet på siderne og eventuelt på et sitemap.

Hvordan fordeles intern PageRank?

Hver gang en side linker til en anden side, så modtager den side, der linkes til, en stemme. Det er uanset om:

  • det er en ekstern side, der linker til din hjemmeside, eller
  • det er 2 sider internt på din hjemmeside, hvor den ene interne side har et link til den anden interne side.
PageRank
Optimal fordeling af PageRank
med god intern linkstruktur

 

Derfor er det ikke kun vigtigt at sørge for, at få links fra andre der peger på din hjemmeside. Det er også vigtigt, at du har fuldstændig styr på, hvilke interne sider der linker til hvilke interne sider på din hjemmeside.

Som nævnt ovenfor så modtager en side en stemme, hver gang en anden side linker til den, og set med Googles briller på så kaldes denne stemme for PageRank, og jo mere intern og ekstern PageRank en side modtager, desto højere prioritet vil Google tildele siden i sine søgeresultater.

Men det er ikke sådan, at en side kun kan afgive én stemme som ved eksempelvis et folketingsvalg. En side kan i princippet afgive lige så mange stemmer den vil, og værdien, af hver enkelte stemme fra siden, afhænger af:

  • hvor meget PageRank siden i forvejen har, og
  • hvor mange stemmer der skal ‘deles’ om denne PageRank

Hvis en side eksempelvis har en PageRank på 2, og samlet har 10 unikke links, der linker til andre interne sider på hjemmesiden eller ud til eksterne hjemmesider, så vil hver stemme (link), groft sagt, fordele 2 divideret med 10 = 0,2 PageRank ud til de sider, der linkes til.

 

Hvordan kombinerer Google søgeord og PageRank?

En ting er at Google vælger at opprioritere en side, der får tildelt meget PageRank, hvad enten det er fra interne links, eksterne links eller begge dele. En anden ting er, hvordan Google finder ud af, hvilke sider der skal have en god placering på et bestemt søgeord eller en søgefrase (Kombination af 2 eller flere søgeord). Her spiller links igen en stor rolle, og mere præcist er det selve linkteksten, der har stor betydning. Hvis en side får mange links, både interne og eksterne, så får den ikke kun tildelt PageRank. Google ser også i høj grad på, hvad der står i teksten på de links, der peger på en side. Så hvis en side får mange links, og der ofte står teskten ‘ringbind’ i linkteksten, så vil den pågældende side ikke kun få en generelt højere prioritet i Googles søgeresultater på grund af den tildelte PageRank, siden vil i særlig grad kunne få en god placering på søgeordet ‘ringbind’.

 

Fordeler samtlige links på en side PageRank?

Nej ikke nødvendigvis, hvis du eksempelvis har 2 eller flere links på en side, som alle peger på den samme side, så får denne side ikke 3 stemmer, den får stadigvæk kun én stemme. Her skal man endvidere være meget opmærksom på, at det som udgangspunkt er det allerførste af de 3 links til førnævnte side, som Google tager hensyn til, mens de øvrige 2 links til samme side bliver ignoreret. Derfor skal man være meget omhyggelig med, at det første link, som Google støder på, er så optimeret som muligt.

Det kan man ikke kun gøre ved, at det bedste af de 3 links fysisk er det første Google støder på. Man kan teknisk fortælle Google hvilket af de 3 nævnte links, som man ønsker at Google skal tage hensyn til, og hvilke links Google skal ignorere.

Et tekstlink er eksempelvis ofte meget bedre end et billedlink, og derudover skal der stå nogle gode og relevante søgeord i linkteksten, og ikke bare ubrugelige ord som foreksempel.

  • ‘Klik her’
  • Læs mere her
  • Tilbage til forsiden
  • etc…

Hvis man af designmæssige eller andre årsager er nødt til at anvende billedlinks, så skal man huske at sørge for, at optimere billedlinket så godt som muligt. Hvis man ligeledes af hensyn til design vælger at benytte ‘dårlige’ linktekster, så vil man i høj grad kunne optimere disse links ved undtagelsesvis at udskifte de ‘dårlige’ tekstlinks med optimerede billedlinks, hvor teksten i stedet er indlejret i et lille billede.

Brødkrummestien (breadcrumbs) som man kan se øverst her på OP.dk, og som man derudover ser et eksempel på nedenfor (Udsnit af skærmbillede), består primært at gode tekstlinks. Men hvis man kigge godt efter, så er linket tilbage til forsiden ikke et tekstlink der hedder ‘OP.dk’, dette er i stedet et lille billede hvor teksten ‘OP.dk’ er indlejret i billedet. I stedet for at forsiden på OP.dk så får tildelt intern PageRank fra tekstlinks hvor linkteksten er OP.dk, så får forsiden nu tildelt intern PageRank fra billedlinks som er optimeret efter søgeordet ‘Optimering SEO’. Dette ord er nemlig placeret på hjemmesiden til at forklare hvad billedet “repræsenterer”, og ordet er ligeledes placeret i den lille tekst der popper op, når man holder sin mus stille over linket.

 

Fordeling af PageRank med brødkrummesti (breadcrumbs)
Fordeling af PageRank med brødkrummesti (breadcrumbs)

 

Optimal fordeling af intern PageRank - Hvordan?

Man opnår ikke noget ved at fordele den interne PageRank jævnt imellem alle de interne sider på ens hjemmeside, for så ved Google ikke hvilke sider på hjemmesiden eller webshoppen som er de vigtigste, og man kommer derudover til at tildele alt for megen PageRank til interne sider som har lav prioritet. Man skal i stedet sørge for, at de vigtigste sider får tildelt mest intern PageRank, og sider med lav prioritet skal kun have tildelt minimum af PageRank. En webshop bør eksempelvis sørge for at tildele mest intern PageRank til forsiden og til produktkategorisiderne. Disse produktkategorisider kan for eksempel være fordelt på produkttyper og/eller på produktbrands. Weshoppen skal til gengæld kun tildele minimum PageRank til informationssider med handels- og leveringsbetingelser.

En brødkrummesti, som der allerede er vist et eksempel på ovenfor, er en rigtig god måde for en webshop at sørge for at tildele mest intern PageRank tilbage til forsiden og produktkategorisider. Årsagen er at jo flere klik væk fra forsiden man befinder sig, desto flere links tilbage til de overliggende sider vil der befinde sig i brødkrummestien, men hver eneste gang vil der være et link tilbage til forsiden, og den kategoriside eller underkategoriside, som man kommer fra vil også modtage et link.

Hvis en webshop eksempelvis sælger sko, sandaler og støvler, så vil alle produktsiderne for de enkelte sandaler, der har indbygget en brødkrummesti, altid linke tilbage til forsiden, og de vil også linke til den overordnede kategoriside, der omhandler sandaler. Når webshoppen på den måde tildeler meget intern PageRank til denne kategoriside for sandaler, og søger for at linkteksten, der benyttes i de interne links til kategorisiden, er ordet ’sandaler’, så fortæller webshoppen Google:

  • at denne kategoriside er en vigtigt side, og
  • at det er søgeordet ’sandaler’, som siden bør findes på i Googles søgeresultater

 

Undgå at smide værdifuld intern PageRank ud af vinduet

Som nævnt ovenfor, så bør man ikke tildele store mængder intern PageRank til sider med lav prioritet, som eksempelvis sider med handels- og leveringsbetingelser. Men man bør heller ikke linke ud til den samme eksterne side fra en masse undersider. Dette sker ofte på webshops som på hver eneste produktside vælger at have et link ud til eksempelvis producentens hjemmeside. Et sådan link ud til producentens hjemmeside har stor relevans og det bør man have med på sin webshop til gavn for brugerne, og man fortæller også søgemaskinerne hvordan den interne produktside på webshoppen og producentens hjemmesiden er relateret til hinanden, og som udgangspunkt belønner Google en hjemmeside eller webshop for at man linker ud til andre relevante hjemmesider. Men måden der linkes på bør teknisk udføres anderledes. I stedet for at alle undersiderne linker direkte til producentens hjemmeside, så bør produktsiderne i stedet linke til en anden intern side, hvor producenten er præsenteret med eksempelvis logo, beskrivelse af producentens historie, og de produkter som producenten fremstiller. Fra denne interne producentpræsentationsside kan man så have et link ud til producentens hjemmeside, og på den måde har man et enkelt rigtig godt eksternt link på webshoppen ud til producentens hjemmeside, og på den måde kan man forebygge at man har en decideret PageRank-blødning fra et stort antalt produktsider

  1. 7 svar til “Optimal linkstruktur”

  2. 1. kommentar til "Optimal linkstruktur"

    Skrevet af René Koluda d. 13. august 2009

    Flot forklaret linkstruktur guide.

    En anden fordel ved at benytte undersider om producenterne/produkterne, er at man så får mulighed for at ranke i forbindelse med producenternes / produktes navn.

    Dette kan også have en positiv effekt på ens besøgstal…;)

  3. 2. kommentar til "Optimal linkstruktur"

    Skrevet af Grosen Friis d. 14. august 2009

    Hej René Koluda

    Tak for din kommentar

    /Grosen Friis

  4. 3. kommentar til "Optimal linkstruktur"

    Skrevet af martin d. 20. august 2009

    Hej
    Jeg mener selv at have lavet siden www.kommid.dk så den interne linkstruktur burde være helt klar. I google webmastertool har hver side dog kun ca. 2-3 interne links selv om hver side jo tydeligvis har links til mange flere? Hvad kan det skyldes?Der er dog 2 sider der er oppe på 22-23 links men det er ikke nogen af de vigtige sider. Min PR er desuden kun 1. Den har været på google i ca. 4 mdr.

  5. 4. kommentar til "Optimal linkstruktur"

    Skrevet af Grosen Friis d. 26. august 2009

    Hej Martin

    Tak for din kommentar. Det lyder faktisk som en længere analyse af dit website og det kan vi ikke gøre gratis, beklager.

    /Grosen Friis

  6. 5. kommentar til "Optimal linkstruktur"

    Skrevet af Jacob W d. 29. oktober 2009

    Rigtig spændende artikel!

    Er der en grund til at du slet ikke omtaler muligheden for at bruge nofollow på links til de sider som man ikke vil sende PageRank til?

  7. 6. kommentar til "Optimal linkstruktur"

    Skrevet af JimiH d. 9. november 2009

    Super. Jeg stod lige og manglede de informationer. Jeg kan nu se at jeg linker for meget til blandt andet min ” Kontakt ” side med telefonnummer osv. Tak :-)

  8. 7. kommentar til "Optimal linkstruktur"

    Skrevet af kreuzfahrten d. 3. maj 2010

    Agree with you completely - the so called “internal” SEO is so urgent to get the higher PR after the update.Good tips!

Skriv en kommentar