» Om OP.dk » Forretningsbetingelser
SEO spørgsmål? Ring på 7512 3636
Kontakt os om SEO

Forretningsbetingelser ved køb på OP.dk

Nedenstående forretningsbetingelser gælder ved køb af ydelser levet af OP.dk.

1. Ydelser

1.1 OP.dks ydelser

OP.dks ydelser består i markedsføring i søgemaskiner, herefter forkortet SEM (Search Engine Marketing).

SEM består af to hovedromåder:

  • Søgemaskineoptimering. Optimering af et website så det får bedre placeringer på relevante søgeord i søgemaskinernes almindelige søgeresultater. Herefter forkortet SEO (Search Engine Optimization).
  • Opsætning og optimering af betalte annoncer (betalte klik) i søgemaskiner. Herefter forkortet PPC (Pay-Per-Click).

Det primære formål med disse ydelser er at øge antallet af relevante besøg på kundens website, samt at hjælpe kunden med at opnå flere forretningsmål via sit website.

Ydelserne leveres som projekter, også kaldet

  • startpakker
  • SEM-produkter
    • SEO-produkter.
    • PPC-produkter.

Ved ydelsen SEO-serviceaftale, leveres løbende opgaveløsning i minimum seks måneder. De konkrete opgaver ligger indenfor alle OP.dk’s kompetenceområder, herunder PPC-opgaver, og kan aftales med kunden på månedlig basis. Hver måned fremsender OP.dk en oversigt over opgaver løst den foregående måned.

1.2 Indgåelse af aftale

Når et SEM-produkt bestilles og betales på OP.dks website, er der indgået aftale om levering af det bestilte produkt.

Når kunden bestiller et SEM-produkt hos OP.dk, oplyses navn, telefonnummer og e-mailadresse på den person/medarbejder, som skal være projektansvarlig og kontaktperson hos kunden. OP.dk vil herefter foretage produktion af de bestilte opgaver i dialog med den projektansvarlige hos kunden.

Kunden kan løbende vælge at tilknytte flere kontaktpersoner indenfor samme firma, ligesom OP.dk gerne kommunikerer direkte med kundens leverandører, eksempelvis af kundens web-platform, hvis dette af kunden anses for hensigtsmæssigt i forbindelse med opgaveløsningen.

1.3 Levering

Kunden kontaktes altid senest to hverdage efter bestilling, med henblik på at aftale konkrete tidspunkter for produktion og levering. Alle opgaver kan normalt påbegyndes indenfor 14 dage og leveres fuldt indenfor 30 dage. Såfremt OP.dk ikke kan overholde denne tidsfrist, oplyses kunden dette forud for påbegyndelsen af de bestilte opgaver. Hvis kunden ikke ønsker at gennemføre ordren ved forventet levering senere end 30 dage, tilbyder OP.dk refundering af det fulde beløb for den bestilte ydelse.

1.4 Priser

Alle priser på produkter fremgår på OP.dks website i forbindelse med bestilling af det valgte produkt.

1.5 Leveringens ophør

Leveringens ophør afhænger af det bestilte produkt. Ved produkterne

  • SEO foranalyse og
  • Teknisk SEO

ophører leveringen ved fremsendelse af en rapport.

Ved produktet

  • Webstatistik til SEO

ophører leveringen med at en opsætning er implementeret og OP.dk har kontrolleret, at den virker.

Ved produktet

  • SEO-serviceaftale

ophører leveringen ved fremsendelse af oversigten over løste opgaver for den sidste måned i henhold til SEO-serviceaftalen (minimum seks måneder).

1.6 Fortrydelsesret

1.6.1 Erhvervsdrivende

Der gælder ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.

1.6.2 Forbrugere

Efter lov om visse forbrugeraftaler har du som forbruger en fortrydelsesret på 14 dage. Fortrydelsesretten ophører med at gælde fra det tidspunkt, hvor produktionen af ydelserne påbegyndes.

1.7 Opsigelse

Opsigelse af aftale om levering af SEO-produkt medfører ikke refundering af det betalte beløb eller dele af beløbet.

2. Ansvarsfraskrivelse og -begrænsning samt Force Majeure

OP.dks samlede og kumulerede erstatningsansvar i forhold til tab, der har forbindelse med levering af ydelser til kunden, begrænses i alle tilfælde til et beløb, som ikke kan overstige den til enhver tid gældende pris for det bestilte produkt på OP.dk.

Såfremt OP.dk ikke er i stand til at levere ydelser som følge af forhold, der ligger uden for OP.dks kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, svigtende ydelser fra tele- og netværksleverandører eller lignende (Force Majeure), skal OP.dk være frigjort fra sine forpligtelser til levering af disse ydelser, så længe en sådan situation består.

3. Personoplysninger og forretningsdata

OP.dk behandler alle oplysninger om kunderne fortroligt og videregiver i intet tilfælde sådanne oplysninger til tredjemand. OP.dk er til enhver tid loyalt mod de forretningspartnere, der indgås samarbejde med.

4. Cookies

På OP.dk gøres der brug af “cookies”, som er små tekstfiler, der sendes fra OP.dks webserver til brugerens browser og automatisk sendes retur, når browseren er inde på hjemmesiden. OP.dk bruger disse oplysninger til at analysere:

  • hvilke medier vores besøg kommer fra
  • hvilke søgeord der er anvendt i de tilfælde hvor mediet er en søgemaskine
  • hvilke sider der læses på OP.dk

Formålet med disse trafikanalyser er at målrette markedsføringsindsatsen og at optimere indholdet på OP.dk til gavn for brugerne,

5. Ændringer af betingelser og hjemmesiden

OP.dk har til enhver tid ret til at revidere disse betingelser. Ændringer i betingelserne vil blive offentliggjort på OP.dk’s website http://op.dk.

6. Ugyldighed og tvister

Enhver tvist, som har relation til levering af ydelser fra OP.dk, skal søges løst i mindelighed. Tvister, der ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres ved domstolen i OP.dks hjemting med anvendelse af dansk ret.