Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning
Skrevet af Grosen Friis | 8. januar 2009 |Placeret i Google, Hjemmesider, Søgemaskineoptimering (SEO)
Et Google XML sitemap, er en XML fil, der indeholder et link til alle siderne på dit website, og XML filen skal placeres på dit website. Man kan efterfølgende tilmelde sit Google XML sitemap til Google via en Google Webmaster Tool konto.
På det seneste har der være en del debat om fordelene og ulemperne ved Google XML sitemap.
Mange tror fejlagtigt, at Google automatisk belønner de websites, som tilmelder et Google XML sitemap, uanset om de i forvejen har et website, hvor Google ingen problemer har med at finde alle siderne på websitet og få dem indekseret.
Lad os en gang for alle slå fast, at Google IKKE belønner websites, der tilmelder et Google XML sitemap. Et Google XML sitemap er kun en nødløsning for de websites, som af den ene eller anden grund ikke kan blive indekseret af Google via den interne linkstruktur på websitet. Dette er eksempelvis ofte tilfældet for websites, der er opbygget i frames, eller websites hvor hele eller dele af den interne linkstruktur består af en JavaScript baseret navigation, som er så kompleks, at Google ikke kan læse den.
Google XML sitemap kan dække over alvorlige indekseringsbarrierer
Mange ved tilsvarende ikke, at brugen af Google XML sitemaps kan lægge et “røgslør” ud, der bevirker, at man ikke opdager eventuelle indekseringsbarrierer. Lad os antage, at man har et website, der består af 100 sider og at Google kun kan finde 80 af de 100 sider via den interne linkstruktur, mens 20 sider ikke kan tilgås på grund af en teknisk indekseringsbarriere. Hvis man IKKE anvender Google XML sitemap, så vil man jo opdage at disse 20 sider ikke bliver indekseret, og man vil kunne analysere sig frem til årsagen hertil og få problemet rettet. Hvis man derimod anvender Google XML sitemap, så vil Google af XML “bagvejen” finde de manglende sider, og man vil ikke opdage at websitet faktisk har tekniske indekseringsbarrierer.
Sider der kun findes via Google XML sitemap har ofte dårlige placeringer
Nu tænker du måske, at det da kan være ligemeget, om Google finder en side på et website på den ene eller anden måde, bare siden bliver fundet - men det er langt fra tilfældet. Årsagen er, at hvis en side kun kan findes via Google XML sitemap, så giver det følgende problemer:
- siden modtager ikke intern PageRank fra de andre interne sider på websitet, der linker til siden.
- siden har næsten ingen intern PageRank, som den kan sende videre til andre interne sider på websitet. PageRank skal hele tiden kunne flyde rundt fra side til side, en side må ikke fungere som en PageRank “prop”, og derfor skal sider altid have links videre til andre interne eller eksterne sider
- Google får ikke information om, hvad siden handler om via de søgeord, der står i linkteksterne på de andre interne sider, der linker til siden. Husk at det ikke kun er linkteksten fra eksterne links der har betydning, det har linkteksten i de interne links også i høj grad
Alt i alt betyder det, at selvom en side kan blive fundet og indekseret af Google via et Google XML sitemap, så vil en sådan side sjældent få en god placering i søgeresultaterne på grund af de ovennævnte problemer.
Så Google XML sitemaps er en nødløsning, du kun skal bruge, såfremt du har nogle indekseringsbarrierer, som du af en eller anden grund ikke kan få løst.
/Grosen Friis


9 svar til “Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning”
1. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Rune Hansen d. 8. januar 2009
Hej Grosen!
Helt enig. Det er mit indtryk, at selv meget simple indekseringsproblemer ofte ikke bliver rettet pga. et XML sitemap der “uheldigvis” sørger for, at hele sitet er i SERPS.
Det er lidt paradoksalt
2. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Erik Ernst d. 15. januar 2009
Dvs. du anbefaler direkte at man slår sit Google SiteMap fra, hvis sitet iøvrigt ikke har problemer? Og hvordan kan man umiddelbart checke dette?
3. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Grosen Friis d. 17. januar 2009
Hej Rune
Nemlig, det er faktisk et paradoks.
/Grosen Friis
4. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Grosen Friis d. 17. januar 2009
Hej Erik Ernst
Ja netop, og problemet er her, at du ikke nemt kan tjekke, om “gamle” sider, der er blevet indekseret via Google XML sitemap, har et indekseringsproblem eller ej.
For Google har en gang fundet dem via Google XML sitemap, og så længe disse sider eksisterer, lige så længe vil Google huske dem. Google XML sitemap eller ej.
Det du kan tjekke det på, er, at holde godt øje med indekseringen af alle nye sider, som du publiserer, efter at du har fjernet dine Google XML sitemaps igen. Du kan selv holde øje med dine nye sider i Google, eller du kan få en SEO kyndig til at gøre det for dig. Hvis der er et problem, så få en SEO kyndig til at gå dit website grundigt igennem for dig, med mindre du selv er i branchen.
Når du fjerner dine Google XML sitemaps, så husk at det ikke er nok bare at framelde Google XML sitemap i din Google Webmaster Tool konto. Du har ingen garanti for, at Google ikke læser dit Google XML sitemap “ved siden af”.
Så sørg for, at dit gamle Google XML sitemap både er fjernet fra Google Webmaster Tool kontoen, og at den fil, der før har indeholdt dit Google XML sitemap, ikke længere kan tilgås fra dit website.
/Grosen Friis
5. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Mads Nygaard Pederen d. 24. januar 2009
Hej Grosen,
Kan godt se pointen - men er din artikels titel ikke at sætte tingene på spidsen? Jeg mener - nødløsning?
Premis for det jeg skriver nu: Der er tale om en ny webside opbygget efter W3C webstandarder, dvs. som eks. ikke bruger et eller andet shitty script til at håndtere menulinks etc…
Hvis den premis er opfyldt, kan det at tilmelde et XML map til Google Webmaster så ikke netop fremme indekseringstiden for websiden, frem for at afvente googlebot indefinder sig?
Og som du selv siger - man kan jo bare fjerne xml filen fra sidens dir sammen med pegningen mod filem fra GWT.
Mere af en nødløsning er det vel ikke…?
6. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Grosen Friis d. 25. januar 2009
Hej Mads
Hvis du har været så fornuftigt at opbygge et nyt website, der overholder W3C standarderne, så har du et rigtig godt udgangspunkt, og din interne linkstruktur skal nok sørge for, at googlebot finder alle dine sider.
- på den måde de naturligt hænger sammen, niveau og temamæssigt.
- med gode interne linktekster, der fortæller hvad siden der peges på handler om
- med optimal fordeling af intern PageRank
Google XML sitemap ER altså en nødløsning, og det fremmer ikke indekseringen af et nyt website ved at tilmelde et Google XML sitemap til en Google Webmaster Tools konto.
Faktisk er det bedst at vente lidt med at tilmelde et helt ny website til Google Webmaster Tools (GWT). Du bør vente til 30-40% af websistet allerede er indekseret (GWT er ikke kun Google XML sitemap). Du skal endvidere helt undlade at bruge Googles manuelle tilmelding af nye websites. Årsagen er at du dermed fortæller Google, at dit nye website er så “kedeligt”, at ingen gider linke til dig, og at Google dermed aldrig vil finde dit website på den naturlige måde, ved at andre linker til dig.
Hvis du vil gøre noget aktivt for at fremme indekseringen af et nyt website, så er de bedste du kan gøre at få opbygget flere links til dit website. Start eksempelvis med at tilmelde dit website til de gratis linkkataloger uden redirects du finder på vores egen liste.
/Grosen Friis
7. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Mikael Køster Andersen d. 23. februar 2009
Tak for god information. Så er der jo ingen grund til at bruge mere tid på at tænke over, om et XML-sitemap har nogen positiv virkning. De CMS-udbydere, jeg kender, udtaler sig altid meget positivt om XML-sitemaps, hvilket har tændt mine advarselslamper. Ikke at jeg tidligere har fundet noget svar, eller for den sags skyld har været sikker i min sag, men det viser sig så nu, at min skepsis var god.
Dette er i øvrigt andet forsøg på en kommentar. Til den første indtastede jeg svaret på regnestykket med bogstaver, hvilket jeg synes var mest logisk, eftersom tallene i regnestykket er skrevet med bogstaver, men det skal altså skrives ind med tal - fandt jeg ud af. Ulogisk vil jeg sige.
8. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af Grosen Friis d. 24. februar 2009
Hej Mikael Køster Andersen
Tak for din kommentar, og tak for dit tip til at gøre det lettere at komme forbi vores anti-kommentar-spam-funktion. Det er hermed forsøgt forbedret
/Grosen Friis
9. kommentar til "Google XML sitemap skal kun bruges som nødløsning"
Skrevet af rasmus d. 12. juni 2009
Hej!
Vi har nu arbejdet med Masterseek.com http://www.masterseek.com i omkring 10 år, men har til stadighed problemer med at få optaget alle sider. Vi har omkring 80 mill. unikke sider. Alle sider har et link via et omfattende kategorisystem eller et via et index A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z. Hvis der er nogle der har nogle gode råd til hvordan vi kan få indexseret flere sider vil det være fantastisk!!.Pt. har vi kun 600.000 sider optaget og en pagerank 6.