Når man ønsker at få flere sprog på sit website eller sin webshop, så er det jo typisk fordi, at man ønsker at ekspandere sin forretning til flere lande.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om forskellige lande, som hver især er kendetegnet ved at have et eller flere sprog.

Man jo godt have flere lande, der deles om det samme sprog. Eksempelvis vil et website på tysk kunne henvende sig til brugere i både Tyskland og Østrig, og et website på engelsk vil kunne henvende sig til brugere i både England, Irland, USA, Australien etc. Der findes også lande, som har flere hovedsprog, eksempelvis Canada, hvor man har to officielle sprog – engelsk og fransk.

Hvert land har typisk sin egen domæneendelse (TLD = Top Level Domain), eksempelvis mitwebsite.de for Tyskland og mitwebsite.se for Sverige.

Der er imidlertid forskel på de forkortelser, som man bruger til landespecifikke domæneendelser (TLD) og de forkortelser man bruger til sprog. Et par eksempler er:

På mcanerin.com’s website kan du finder oversigter over hvilke forkortelser du skal bruge for hvert land og hvert sprog

• Sprogforkortelser: ISO 639: Two-letter Language Codes (scroll lidt ned på siden)
• Landeforkortelser: Country Code and ccTLD (country code Top Level Domain)

Man skal fokusere på, at man ønsker at gøre sit website internationalt, og at man her har brug for International SEO. Man skal ikke fokusere alene på sprog, for sprog er blot en blandt mange faktorer, som man skal have styr på for at få succes med at ekspandere sit website til flere lande.

Nogle faktorer er “obligatoriske”, og dem skal man altid sørge for at få styr på uanset hvilken type website eller webshop der er tale om. Andre faktorer varierer, eksempelvis om man har adgang til de domæneendelser (TLD), som man typisk vil bruge til at lanceret et website i et bestemt land, eksempelvis mitwebsite.co.uk i England, mitwebsite.se i Sverige eller mitwebsite.de i Tyskland.

Hoveddomæner, subdomæner eller subfoldere:

Som udgangspunkt er det bedre at opbygge et godt website på eksempelvis 300 sider, end det er at opbygge tre forskellige websites på hver 100 sider, det kræver eksempelvis næsten tre gange så meget linkbuilding. Det betyder, at det som udgangspunkt vil være en fordel, for mindre websites, at placere de forskellige lande i subfoldere.

• http://www.mitwebsite.dk (Danmark)
• http://www.mitwebsite.dk/se/ (Sverige)
• http://www.mitwebsite.dk/no/ (Norge)
• http://www.mitwebsite.dk/de/ (Tyskland)

Hvis Google har en stor markedsandel i de lande, som man ønsker at ekspandere i, så vil man jo gerne have, at ens website målrettet Sverige får gode placeringer i google.se, Googles indeks for Sverige, og at ens website målrettet Tyskland får gode placeringer i google.de, Googles indeks for Tyskland. Dertil er man nødt til at forholde sig til, at man via Google Webmaster Tool kan tilmelde sine landewebsites, og her oplyse hvilket land (ikke sprog), som et website primært henvender sig til, og at det ikke er muligt, at tilmelde en subfolder, som værende repræsentant for et land, man kan kun tilmelde subdomæmer og hoveddomæner.

• Her kan du oprette en Google Webmaster Tools konto

Valg af primært land for et website i Google Webmaster Tools

Hoveddomæner:

• http://www.mitwebsite.dk (Danmark)
• http://www.mitwebsite.se (Sverige)
• http://www.mitwebsite.no (Norge)
• http://www.mitwebsite.de (Tyskland)

Subdomæner:

• http://www.mitwebsite.dk (Danmark)
• http://se.mitwebsite.dk (Sverige)
• http://no.mitwebsite.dk (Norge)
• http://de.mitwebsite.dk (Tyskland)

Hvis Google har en stor markedsandel i de lande man ønsker at ekspandere til, så anbefales det at benytte hoveddomæner og hvis dette ikke er muligt, så bør man benytte subdomæner. Her bør man ikke benytte subfoldere.

Hvis Google har en lille markedsandel i de lande man ønsker at ekspandere til, så anbefales det at benytte subfoldere til små websites, mens man til store websites bør benytte hoveddomæner eller subdomæner (nævnt i prioriteret rækkefølge).

Kan man bruge www.mitwebsite.com til et bestemt land?

Læg mærke til at det indtil nu er antaget, at man har et .dk domæne som hoveddomæne, og at man typisk vil have Danmark som hovedland. Her skal man naturligvis ikke placere Danmark i en http://www.mitwebsite.dk/dk/ subfolder eller et http://dk.mitwebsite.dk subdomæne. Her skal man altid bruge hoveddomænet http://www.mitwebsite.dk til Danmark.

Hvis man derimod har et .com domæne som hoveddomæne, så kan man frit vælge, om man vil have et land tilknyttet hoveddomænet, eller om man blot vil bruge .com domænet som en simpel “Vælg land” side, som ikke har tilknyttet noget land.

Hvis man vælger at have et land tilknyttet .com hoveddomænet, så bør man foretage normal linkbuilding til hoveddomænet for det pågældende land, uanset om man så ellers gør brug af hoveddomæner eller subdomæner til de øvrige lande.

Hvis man derimod vælger ikke at have et land tilknyttet .com hoveddomænet, men i stedet har enten et hoveddomæne eller et subdomæne til hver land, så bør man ikke foretage intensiv linkbuilding til .com hoveddomænet men i stedet koncentrere sig om at målrette linkbuilding til de enkelte hoveddomæner eller subdomæner for hver land.

Meta tag til indikation af sprog:

I toppen af sider på et landewebsite bør man i <head> sektionen altid have følgende sprog-meta-tag stående med den korrekte sprogforkortelse. Hvis dit website er målrettet Danmark, så skal der opsættes følgende sprog-meta-tag:

<meta http-equiv=”Content-Language” content=”da” />

Husk her at bruge den rigtige forkortelse for sprog og ikke forkortelsen for land. Eksempelvis er landeforkortelsen for England ‘co.uk’ (primært til virksomheder) mens forkortelsen for engelsk er ‘en’ (ikke ‘uk’)

Sprog attribut til citater på “udenlandsk”:

Hvis man ikke har planer om at oversætte store dele eller hele sit website til ekspandering i andre lande, men måske blot har nogle enkelte “udenlandske” citater, som optræder på enkelte sider på ens website – eksempelvis på engelsk. Så bør man beholde ovennævnte sprog-meta-tag for “dansk” til at fortælle søgemaskiner og browsere, at hele siden generelt er på dansk, til gengæld skal man huske at være omhyggelig med at markere det engelske citat i et <p> tag, og at man derudover angiver lang=”” attributten:

Tekst på dansk, mere tekst på dansk bla bla bla bla.

<p lang=”en”>   Here the english quote appears.</p>

Endnu mere tekst på dansk og bla bla bla bla.

Som udgangspunkt bør man ALDRIG sammenblande sprog på sider på et website, og <p lang=”[sprogforkortelse]“> bør KUN bruges til få “udenlandske” citater

Valg af DNS host

Hvis du benytter hoveddomæner for hvert land, så husk at placere styringen af DNS for hvert hoveddomæne fysisk i det pågældende land. Dette er kun muligt for hoveddomæner, det kan man ikke gøre for subdomæner eller subfoldere.

Valg af webhost:

Et website for Tyskland skal hostes på en webserver der fysisk er placeret i Tyskland, et website for Holland skal ligeledes placeres på en webserver der fysisk er placeret i Holland. Google ser på GEO location for hver enkelt IP adresser, og derfor skal man helst hoste sit website for Tyskland på en IP der er tilknyttet Tyskland etc.

Linkbuilding fra “lokale” websites:

Sørg for ligeledes at få links fra “lokale” websites. Det er med andre ord ikke særligt værdifuldt for et website til Tyskland, hvis hovedparten af de indgående links kommer fra websites, der hostes i eksempelvis USA. Her er man nødt til at få links fra websites hostet i Tyskland.

Hvad gør man hvis samme sprog kan benyttes til flere lande:

Selvom engelsk kan benyttes til flere lande, eksempelvis England, Irland, Australien, USA m.v., så er det ikke ensbetydende med, at det gør livet lettere, og at man med fordel kan benytte de samme tekster på tværs af sine websites for de pågældende lande. Årsagen er, at det naturligvis i høj grad vil blive opfattet som duplicate content.

Derudover kan der jo godt være lidt forskellige stavemåder og sprogkultur fra land til land. I England staver man ordet ‘farve’ som ‘colour’, hvorimod man i usa staver samme ord som ‘color’. Man kan godt ønske en Englænder Glædelig Jul med ‘Merry Christmas’, men til en amerikaner bør man i stedet ønske ‘Happy Holidays’. Så derfor ligger der en stor udfordring i at få sit website omskrevet til hvert land, også selvom hvert land har “samme” sprog.

Interlinking imellem hvert landewebsite:

Det kan jo godt blive opfattet af Google som ‘kunstig’ linkbuilding, hvis man linker imellem de forskellige websites man har til hvert land.

Derfor anbefales det, at lave en enkelt dedikeret side på hvert landewebsite, hvor man oplyser om alle de lande man opererer i. Links fra denne side skal linke normalt og sende PageRank videre til de ande landewebsites der linkes til. Man bør dog sætte lang=”[sprogforkortelse]” attributten på disse links (bemærk at der ikke findes en attribut for lande).

På alle øvrige “interne” links imellem de forskellige landewebsites, bør man tilføje rel=”nofollow” attributten. Det betyder naturligvis, at der ikke flyder megen PageRank imellem ens landewebsites, og det er jo som udgangspunkt en ulempe. Men til gengæld sender man eksempelvis ikke links fra sit Tysklands website, der er hosted i Tyskland, til sit Frankrigs website, der er hosted i Frankrig – som udgangspunkt er man bedre tjent med “lokale” links. Derudover går man med livrem og seler i forhold til Google og minimerer risikoen for at Google opfatter ens “interne” links imellem de forskellige landewebsites som “kunstig” linkbuilding.

Hvis du selv har erfaringer med international SEO som jeg ikke har med her, så er du velkommen til at skrive en kommentar herom

/Grosen Friis

AidOnline er en ny og helt urimelig måde hvorpå man forsøger at tjene på andres indhold på nettet. Det er også usmageligt, da det sker under dække af at være “velgørenhed”.

AidOnline fungerer på den måde, at man downloader en ny version af en browser. Når man så surfer rundt på Internettet, og støder på websites med reklamer, så udskiftes disse reklamer med andre reklamer, som AidOnline har solgt til deres annoncører. Indtægten tilfalder altså ikke den der ejer websitet, men i stedet til AidOnline. AidOnline siger så, at de giver 80% af indtægten videre til velgørenhed.

• Annoncører der har købt eksponering på de websites, hvor annoncerne udskiftes, får ikke den eksponering de har betalt for.
• De websites der sælger annoncerne få ikke pengene for deres egne annoncepladser

Det er helt urimeligt, og det er i denne sammenhæng ligegyldigt om noget af indtægten går til velgørenhed, så undlad at installere noget som helst fra AidOnline.

Hvis du vil vide mere om AidOnline og deres urimelige koncept og hvordan du kan forbygge at AidOnline kan snylte på annonceindtægterne fra dit website, så kan du læse mere på STOP AidOnline.

Her kan du også hente et script, som det er let at installere på dit website, der automatisk genkender brugere af AidOnline, og sender dem videre til en side, der informerer om problemerne omkring AidOnline

/Grosen Friis

English version

The Google AdWords Team has just released a press release where they confirm setting up a new service for their partners. The new service is closely related to the current service Google AdWords Qualified Individual, and you can only become a Google BadWords Qualified Individual if you are already a Google AdWords Qualified Individual.

Too many AdWords campaigns are stopped by Google due to badwords

Google was forced to setup the new service, because too many of ther customers set up AdWords campaigns using keywords that are protected brands or because the words they use simply are too related to subjects such as games/gambling or “erotic”

Many of Google’s customer, who use Adwords on a daily basis, too often get their AdWords campaigns stopped temporarily by Google, because they contain words that Google are not allowed to let their customers use as keywords, or because the words appear on Google’s new badwords list. The customer has to login to their AdWords account, adjust their campaigns og then reactive them again. However, often the AdWords campaings are stopped again, because their customers do not have the necessary knowledge about what words they are allowed to use as keywords and/or in the add texts for their AdWords campaigns.

That is why Google argue that the new Google BadWords Qualified Individual consultants are justified and can help Adwords users, who have problems finetuning their AdWords campaings, so that they do not end up using protected brand and/or offensive keywords/phrases.

A high score is required to take the new exam for Badwords Qualified Individual

The exam that consultats have to take in order to be allowed to use the title Google Badwords Qualified Individual is much harder to pass than the exam for Gooogle Adwords Qualified Individual. The reason is that each candidate has to memorize the names of a lot of protected brands, detailed concepts of different games/gambling, offensive words and “erotic” expressions.

Great concern among Google’s AdWords clients

Many Adwords clients have expressed their deep concern stating that Google goes to far and exclude to many types of words and phrases. They argue that is does not only effect protected brands and offensive keywords directly. It will also effect words or expressions that originally have no problem compared to Google’s new badword policy, but they risk being banned because they can be interpreted wrongly or leed the users mind in a bad direction.

First keywords/-phrases released from the american badwords list

Among others it will no longer be allowed to use the following words in Google AdWords campaigns:

• Closet (reminds too much about “coming out of the closet)
• Room service (reminds too much about ordering a prostitute to a hotel room)
• Adoption (rhymes with “abortion”)
• Cereal (rhymes with “sexual”)
• Tennis (rhymes with “penis”)

Google is going to face several lawsuits

The previously mentioned words are some of the first words released from the american BadWords list and it has made several of top 100+ companies threat Google with lawsuits.

On example is Nestle who say they will meet Google in court if they do not remove the word “cereal” from the Google BadWords list.

We will post all badword lists for each different countries/languages as soon as they are released by Google

/Grosen Friis, OP.dk

Dansk udgave

Google AdWords Team har netop udsendt en pressemeddelelse hvoraf det fremgår, at man opretter en ny service som deres samarbejdspartnere kan tilbyde deres kunder. Den nye service lægger sig tæt op af Google AdWords Qualified Individual, og man skal have bestået prøven til Google AdWords Qualified Individual, før man kan blive Google BadWords Qualified Individual.

Alt for mange AdWords annoncer standses af Google på grund af badwords

Google har set sig nødsaget til at oprette den nye service, fordi for mange af deres kunder opretter AdWords annnoncer med ord, der er beskyttet af varemærke, eller fordi de ord man anvender, simpelthen lægger sig for tæt op af emner, der relaterer sig til spil eller “erotik”.

Mange af Googles kunder, der benytter sig af AdWords, oplever i alt for høj grad, at deres annoncer stoppes midlertidig af Google, fordi de indeholder ord som Google enten ikke må tillade at deres kunder bruger som søgeord, eller som befinder sig på Googles nye badwords-liste. Kunden skal så ind og tilrette sine annoncer og efterfølgende aktivere dem igen, men ofte bliver de hurtigt stoppet igen, fordi kunderne ikke er godt nok klædt på til at vide, hvilke ord der må benyttes som søgeord og/eller i annonceteksterne i en AdWords annonce.

Det er her de nye kommende Google Badwords Qualified Individual konsulenter får deres berettigelse, og kan hjælpe de AdWords brugere, som har problemer med at få finetunet deres annoncer, så de ikke bruger beskyttede varemærker og/eller stødende søgeord.

Der stilles ekstra høje krav til den nye eksamen for Badwords Qualified Individual

Den eksamen man skal tage for at få lov at kalde sig Google Badwords Qualified Individual er dog meget mere krævende at bestå, end eksamen for Google Adwords Qualified Individual. Årsagen er, at man skal lære utrolig mange beskyttede brands, detaljerede spilbetegnelser, stødende bandeord og “erotiske” udtryk udenad.

Stor bekymring hos Google’s AdWords kunder

Mange AdWords kunder har dog udtrykt bekymring for, at Google går for vidt, og forbyder alt for mange typer søgeord og søgefraser. Argumenterne er blandt andet, at det ikke kun kommer til at vedrøre uhensigtsmæssige og uønskede søgeord direkte, men også søgeord eller udtryk der som udgangspunkt ikke har et problem i forhold til Googles nye Badwords politik, men som blot er i risikogruppen for at kunne “fortolkes” eller henlede brugerens tanker uhensigtsmæssigt.

Første søgeord/-fraser frigivet på Googles amerikanske badwords-liste

Det bliver blandt andet ikke tilladt at lave AdWords annoncer med følgende søgeord/søgefraser:

• Closet (Minder for meget om, “coming out of the closet”)
• Room service (Minder for meget om at man bestiller en prostitueret til et hotelværelse)
• Adoption (Rimer på “abortion”)
• Cereal (Rimer på “Sexual”)
• Tennis (Rimer på “Penis”)

Google trues med sagsanlæg i millardklassen

Ovennævnte ord er nogle af de første der er frigivet fra den amerikanske Google BadWords liste og det har allerede fået ledende industrier op af stolene og har truet Google med sagsanlæg i milliardklassen.

Eksempelvis har Nestle allerede truet Google med sagsanlæg hvis ikke ordet ‘cereal’ (morgenmadsprodukter) ikke blev pillet af Google BadWords listen.

En af de førende danske producenter af hårdehvidevarer, WestCool, der blandt andet har en stor produktion af køle- og fryseskabe og frysebokse har udtrykt stor bekymring for at den amerikanske badwordsliste også kommer til at gælde for Danmark, så deres forhandlere ikke længere må benytte ordet skab i køleskab fordi det matcher med Googles BadWords filter for at “springe ud af skabet”.

Så snart hele eller dele af den danske badwordsliste frigives af Google vil vi bringe den her på OP.dk

/Grosen Friis

Mit udmiddelbare indtryk af de tre medier er:

• Twitter er fantastisk, ikke mindst til erhvervsrelateret kontakt indenfor den branche jeg tilhører (SEO)

• Facebook har skabt lidt kontakt, men primært til gamle private venner, jeg har i skrivende stund kun to erhvervsrelaterede kontakter på Facebook. Vores primære kontakt er imidlertid primært på e-mail eller Twitter

• Linked-In er en tung supertanker at arbejde med, alt for få brugere og lider en stille død, i hvert fald for mig, jeg har faktisk i skrivende stund slettet min konto, der skete simpelthen for lidt der, til at jeg vil bruge tid på at opdatere min profil.

Så er der to tilbage, Facebook og Twitter og jeg er ikke i tvivl om hvem jeg kårer som vinderen

Twitter er utrolig effektiv til at skaffe nye erhvervsrelaterede kontakter, mens facebook halter bagud på denne konto og primært henvender sig til at finde gamle private venner. Årsagen er helt enkel.

FaceBook:

Facebook gør den store fejl i mine øjne, at kalde kontakter for “venner”, og det er også en fejl, at man skal godkendes til at være en andens ven. Dem som gerne vil kunne følge dig, af en eller anden grund, skal altså godkendes, for at kunne gøre det, og det bremser i høj grad mulighederne for at følge og udbygge et relevant erhvervsrelateret netværk.

Er der nogen som gerne vil være din ven, men som du ikke ønsker at være venner med, så kan det virke som en fornærmelse, uanset om du undlader at sige “ja” til at nogens henvendelse eller vælger at takke  “nej”. Jeg har selv sagt nej-tak til to personer på Facebook indtil nu. Vi havde godt nok fælles private venner, men jeg anede ikke hvem de var og jeg synes det var utroligt “kunstigt”, at skulle godkende dem som mine “venner”, og mine afslag blev faktisk ikke modtagt særlig positivt.

Twitter:

På Twitter kan man derimod sætte sin konto op til at alle må “følge”, men man har dog mulighed for at blokere for personer, der følger dig, og som ikke opfører sig pænt. Det betyder, at man kan følge ledende personer i den branche man befinder sig i, uden at de skal “godkende” dig først, og opfører du dig “pænt” bliver du ikke blokeret imod at følge dem.

Hvis du derimod følger deres diskussioner tæt, byder ind med relevante spørgsmål, bidrager til diskussionen eller svarer på spørgsmål de stiller til hele Twitter universet, så kan du være heldig ,at gøre dig “fortjent” til at de følger dig “tilbage”.

Det er også muligt at følge de personer, som førnævnte ledende personer i en branche følger eller diskuterer med, og hvis de virker interessante og relevante, så kan du også vælge at følge dem. Alt andet lige, så vil sådanne kontakter kunne øge dine chancer for at gøre dig “klogere” på din branche, og ikke mindst at gøre gode forretninger.

Jeg har nu brugt Twitter i ca. 1 måned, jeg følger i skrivende stund 87, der er 135 der følger mig, og jeg har skrevet 913 Tweets. Jeg har faktisk være heldig, at andre spændende og relevante personer, herunder SEO’er, både danske og udenlandske er begyndt at følge mig. Det er dygtige folk, som jeg umiddelbart ikke ville have haft nær så let ved at få kontakt med, medmindre jeg læste mig igennem mange flere blogs end jeg allerede gør, og tager til mange flere konferencer. Eneste ulempe ved at følge blandt andet amerikanere og canadiere, er, at man så helst skal være B-menneske

Twitter’s koncept er enkel, det er let at bruge og det er let at følge relevante personer, ikke mindst erhvervsrelaterede personer.

Jeg er så ny på facebook, at jeg ikke kan udtale mig om, hvordan det var i begyndelsen på Facebook, herunder hvordan den nye brugergrænseflade er i forhold til den gamle (den nye får faktisk mange skæld-ud af garvede Facebook brugere). Facebooks koncept virker linked-in “tungt” på mig, og så skaffer den mig primært kontakt til gamle private venner og ikke kontakt til nye spændende og relevante ervhervsrelaterede personer.

Twitter hitter…

Derfor er mener jeg at Twitter hitter og klart vinder over Facebook.

Er du enig eller uenig, så skriv en kommentar, eller du kan følge mig på Twitter: http://twitter.com/GrosenFriis

Hvad er redirects?

Redirects til flytning til en ny teknisk platform og/eller domæne skal være af type 301. Redirect type 301 betyder “permanent flyttet” og understøttes af alle de store søgemaskiner.

Teknisk implementeres det således, at det håndteres direkte af webserveren, eller der ligger et redirect script på din webserver, der sørger for at dirigere brugere videre fra en side på det gamle website til en ny relevant side på det nye website.

Et redirect script afhænger af det programmeringssprog som understøttes af webserveren (eksempelvis PHP. ASP, Python, Java), Et redirect script, type 301, kan altså ikke implementeres med HTML kode eller JavaScript kode.

Hvordan fungerer redirects?

Et godt opsat redirect betyder, at en bruge eller en søgemaskine automatisk bliver dirigeret hen til den nye side.

Redirect fra underside til underside.

Hvis du har mulighed for det, så lav redirects fra underside til underside og ikke bare fra underside til forside. Sidstnævnte er kun relevant, såfremt du ikke kan finde en ny relevant underside. Så er det naturligvis bedre at redirecte til forsiden end slet ikke at redirect.

Hvad er fordelene ved redirects?

Brugeren får en god oplevelse af at finde frem til en rigtig side og ikke bare en status 404 “Page not found”. Det gælder for 1) brugeren egne bookmarks, 2) links til gamle sider og ikke mindst 3) fra søgemaskinernes søgeresultater.

Søgemaskinerne finder ud af hvilke nye sider der skal erstatte de gamle sider, og det betyder at du kan få de nye sider til at erstatte de gamle siders plads i søgemaskinernes søgeresultater.

Hvis du har mange links til gamle sider, så sender et redirect en stor andel af den PageRank du modtager videre. PageRank kan altså “flyde” fra den side der linker, via redirect og frem til den nye side.

Hvis man ikke får opsat redirects, så kan man med andre ord risikere at skulle starte forfra i søgemaskinernes søgeresultater.

Opsætning af redirects kan være en stor udfordring.

Vi har netop afsluttet en stor redirect opgave for en stor dansk uddannelsesinsitution, med følgende tekniske udfordringer.

• Skift fra PHP baseret website til ASP .NET
• SKift fra domæne til subdomæne (Ja, det virker lidt mærkeligt, men skyldes valg af teknisk platform)
• Stor reduktion i antallet af sider fra ca. 4.000 til ca. 500 sider.
• Gammelt website smed en session-ID i URL’en til alle de brugere, der ikke understøttede session-cookies (det gør søge-robotterne eksempelvis ikke). Det betød at alle de gamle sider, som var indekseret af Google, havde hver sin unikke session-ID. Det betød, at vi måtte finde en måde at opsætte redirects, som ignorerede disse session-ID’er i URL’erne og kun baserede et redirect på den øvrige del af URL’en

Kunden havde heldigvis en god IT afdeling, som var opsatte på at løse opgaven bedst muligt sammen med os, og opgaven blev løst således:

• Vi crawlede det gamle og det nye website med vores spider
• Vi lavede redirects fra underside til underside via indbyggede regler i vores tilhørende redirect-system. Disse “regler” var opsat således og i prioriteret rækkefølge: 1) Sidens titel, 2) URL parametre og 3) top X mest brugte ord på en side.
• Kunden fik sin nye løsning, som er baseret på Microsoft Sharepoint, til at håndtere .PHP scripts som ASP .NET scripts. På den måde kunne vi placere serverside ASP .NET redirectkode i .PHP scriptfiler. (Det gamle website var baseret på PHP)
• Vi fik lavet et ASP .NET redirect script, som ignorerede ovennænte session-IDs (Hver side på websiteet havde sin egen session-ID i Googles indeks).
• Der var forholdsmæssigt rigtig mange sider fra det gamle website (ca. 4.000 sider), som endte med at linke til forsiden på det nye website (ca. 500 sider). Dette skyldes at websitets omfang jo blev reduceret betydeligt.

Selvom udskiftningen af et website kan medføre et skifte i domæne, et skifte i den tekniske platform, ændring af de understøttede programmeringsssprog. drilske URL’er med eksempelvis session-ID’er. Så kan det godt lade sig gøre at få en god løsning, og de mange fordele man opnår, gør, at det bestemt godt kan betale sig
at kaste resourcer efter.

/Grosen Friis

Hvis du har en webshop, så kan du endvidere sætte Google Analytics op til at tracke dine salg både i Google AdWords i form af Google AdWords salgssporing og via Google Analytics ehandelssporing. Nu tænker du måske, hvorfor kan man tracke salg både i Google AdWords og Google Analytics. Årsagen er, at du godt kan køre de 2 systemer enkeltvis, og der er behov for at kunne tracke salg eller andre konverteringer i begge systemer.

Let at finde mål for konvertering i en webshop

Det er nemt at fastsætte mål for konverteringer i en webshop, det drejer sig om at få de besøgende til at lægge produkter i en indkøbskurv og afslutte med at gennemføre en online betaling, typisk med kreditkort.

Vanskeligere at identificere sekundære konverteringer for leadgenerende website

For et leadgenerende website, hvor man ikke har mulighed for at lægge den ydelse man sælger i en indkøbskurv, kan det være langt vanskeligere at fastsætte mål for konvertering. Her bør man i stedet fokusere på at finde de bløde/sekundære konverteringer for websitet, typisk dem der på en eller anden måde indikerer at brugeren har involveret sig dybere med websitet. Eksempler på “bløde” konverteringer er:

• Download af PDF, Word eller Excel dokumenter
• Klik på billeder, der fremvises i stor størrelse
• Klik på links til print-venlig sider
• Klik på klikbare e-mail adresser
• Klik på vigtige udgående links, eksempelvis til et bookingsystem som ligger på et eksternt website
• Tilmelding til e-mail nyhedsbreve
• Indsendelse af online kontaktformular

Google Analytics ehandelssporing forebygger tracking af “kunstige” sidevisninger

Google Analytics kan sættes op til at tracke sådanne bløde konverteringer, og man bør få disse bløde konverteringer tracket via Googles Analytics ehandelssporing, og ikke som en standard tracking i Google Analytics. Fordelen herved er nemlig, at man derved ikke påvirker antallet af sidevisninger (pageviews). Eksempelvis ville visning af en side med et link til en print-venlig udgave af siden medføre tracking af en sidevisning, det er helt efter bogen. Men hvis brugeren vælger at klikke på linket til den print-venlig side, så ville det medføre tracking af endnu en sidevisining, og man kan diskutere om ikke det er at ødelægge data for sidevisninger, da brugeren jo bare har fået den samme side at se i to forskellige udgaver. Ved at foretage trackingen af visningen af den print-venlige side via Googles Analytics ehandelssporing, så foretages der ikke nogen ekstra tracking af sidevisninger.

Tekniske tips til tracking af bløde konverteringer via Google Analytics ehandelssporing

Trackingen af bløde konverteringer via Google Analytics ehandelssporing foregår som sagt på samme måde som at tracke et salg. Det betyder at du tracker dine data ved at “simulere” en indkøbskurv med en enkelt “vare” i. selve JavaScript koden som skal benyttes til at tracke data via Googles ehandelssporing fylder en hel del, så det er en god ide at “pakke” det hele ind i en JavaScript funktion du selv programmerer og placerer det hele en ekstern JavaScript fil. Det gør, at du har mulighed for at kunne kunne foretge trackingen via en kort linie med JavaScript kode som placeres i eksempelvis ‘onclick’ attributten på et link.

Hvis du ikke selv har tid, lyst eller kompetancerne til at opsætte tracking af bløde konverteringer for leadgenererende websites. Så klik på førnævnte link hvis du vil have hjælp hertil

/Grosen Friis

På det seneste har der være en del debat om fordelene og ulemperne ved Google XML sitemap.

Mange tror fejlagtigt, at Google automatisk belønner de websites, som tilmelder et Google XML sitemap, uanset om de i forvejen har et website, hvor Google ingen problemer har med at finde alle siderne på websitet og få dem indekseret.

Lad os en gang for alle slå fast, at Google IKKE belønner websites, der tilmelder et Google XML sitemap. Et Google XML sitemap er kun en nødløsning for de websites, som af den ene eller anden grund ikke kan blive indekseret af Google via den interne linkstruktur på websitet. Dette er eksempelvis ofte tilfældet for websites, der er opbygget i frames, eller websites hvor hele eller dele af den interne linkstruktur består af en JavaScript baseret navigation, som er så kompleks, at Google ikke kan læse den.

Google XML sitemap kan dække over alvorlige indekseringsbarrierer

Mange ved tilsvarende ikke, at brugen af Google XML sitemaps kan lægge et “røgslør” ud, der bevirker, at man ikke opdager eventuelle indekseringsbarrierer. Lad os antage, at man har et website, der består af 100 sider og at Google kun kan finde 80 af de 100 sider via den interne linkstruktur, mens 20 sider ikke kan tilgås på grund af en teknisk indekseringsbarriere. Hvis man IKKE anvender Google XML sitemap, så vil man jo opdage at disse 20 sider ikke bliver indekseret, og man vil kunne analysere sig frem til årsagen hertil og få problemet rettet. Hvis man derimod anvender Google XML sitemap, så vil Google af XML “bagvejen” finde de manglende sider, og man vil ikke opdage at websitet faktisk har tekniske indekseringsbarrierer.

Sider der kun findes via Google XML sitemap har ofte dårlige placeringer

Nu tænker du måske, at det da kan være ligemeget, om Google finder en side på et website på den ene eller anden måde, bare siden bliver fundet – men det er langt fra tilfældet. Årsagen er, at hvis en side kun kan findes via Google XML sitemap, så giver det følgende problemer:

• siden modtager ikke intern PageRank fra de andre interne sider på websitet, der linker til siden.
• siden har næsten ingen intern PageRank, som den kan sende videre til andre interne sider på websitet. PageRank skal hele tiden kunne flyde rundt fra side til side, en side må ikke fungere som en PageRank “prop”, og derfor skal sider altid have links videre til andre interne eller eksterne sider
• Google får ikke information om, hvad siden handler om via de søgeord, der står i linkteksterne på de andre interne sider, der linker til siden. Husk at det ikke kun er linkteksten fra eksterne links der har betydning, det har linkteksten i de interne links også i høj grad

Alt i alt betyder det, at selvom en side kan blive fundet og indekseret af Google via et Google XML sitemap, så vil en sådan side sjældent få en god placering i søgeresultaterne på grund af de ovennævnte problemer.

Så Google XML sitemaps er en nødløsning, du kun skal bruge, såfremt du har nogle indekseringsbarrierer, som du af en eller anden grund ikke kan få løst.

/Grosen Friis

Fyld en masse søgeord i dine HTML kommentarer

Du kender sikkert godt til at man kan lave en kommentar i sin HTML kode, hvis en tekst er omkranset af

< ! — Her er min kommentar — >

så bliver det ikke vist på skærmen, men Google læser dem og vægter dem lige så højt som < H1 > overskrifter. Så det er bare med om at keywordstuffe helt vildt i HTML kommentarerne

Google læser og medtager også teksten i din CSS kode

Som den eneste søgemaskine er Google nu begyndt at læse og vægte den tekst du skriver i din CSS kode, så derfor er det vigtigt at du navngiver din CSS klasser med vigtige søgeord.

Hvis fx du har en hjemmeside med en specifik underside, som du gerne vil optimere til slankeprodukter, så kan du optimere denne underside yderligere ved at navngive dine CSS klasser således:

p.nupo_pulver {
font-family: Arial;
font-size: 12px;
}

h1.slank_paa_en_uge {
font-family: Arial;
font-size: 12px;
font-weight: bolder;
}

Din HTML kode på siden skal se således ud:

< h1 class=”slank-paa-en-uge” >NUPO er et effektivt produkt, hvis du ønsker at opnå et sikkert og veldokumenteret vægttab.< /h1>

< p class=”nupo_pulver” >NUPO hører til gruppen af proteinrige lavkaloriediæter – som på engelsk kaldes Very Low Calorie Diets (VLCD). VLCD-produkter er meget kaloriefattige (under 800 kcal pr. dag), samtidig med at de….< /p>

Jo større font størrelse du giver dine H1 overskrifter jo bedre

Jeg har også opdaget at en < H1 > overskrift med en fontsize på fx 32 pixels bliver vægtet meget højere af søgemaskinerne end hvis den bare er på 16 pixels. Så jo større dine overskrifter er rent visuelt desto bedre, det skyldes formodentlig at søgemaskinerne opfatter store overskrifter ligesom mennesker, jo højere og mere tydlige de er desto mere fanger det blikket og desto vigtigere opfatter vi oveskrifterne.

Det stiller naturligvis stor krav til designere fremover, for det kan jo godt være svært at lave et flot design til et website, hvis man eksempelvis er nødt til at have < H1 > overskrifter på 60 pixels eller derover for at opnå en topplacering i Google.

Har du andre HTML tags, der traditionelt ikke plejer at have nogen særlige SEO værdi, men som faktisk viser sig at være meget effektive til at få en super placering i Google, så smid en kommentar

/Grosen Friis

Firmaer skal passe på med ikke at skuffe deres kunder, for langt de fleste kan opsætte en blog eller lignende og så bare skrive derudaf med en masse negative historier og ting om firmaet! Negative historier som på sigt kan skade firmaernes brand og det fremtidige salg.

Mikkel deMib har tidligere skrevet om dette emne, og du kan læse hans indlæg her:
- Online Brand Mangement = Reputation Management
- Flere og flere fokuserer på Brand Mangement

Mikkel giver i samme øjemed selv flyselskabet British Airways en grund til at investere i reputation management ;-]. Den service som British Airways har ydet i forbindelse med Mikkels seneste flyvetur ser ud til at betyde at firmaet snart må skifte navn til British Hairraise :-]

/Grosen Friis

Jeg er verdensberømt for at camouflere gamle nyheder som breaking news
.

Berømmelse af den type kommer ikke af sig selv, så derfor bliver jeg nødt til at hive en gammel kending op igen. Hvorfor? Fordi det irriterer mig at se, at folk glemmer det lige så hurtigt, som de har fået “nyheden” at vide!

Nu skal du tage dig sammen, og få din blog flyttet fra et eller andet subdomæne du ikke har kontrol over, og over på dit eget webhotel hvor du hoster dit eget domæne.

Du tænker sikkert, hvorfor skulle jeg det, det lyder besværligt, jo det skal jeg fortælle dig…

Subdomæne blogging bør kun være et supplement

Du er ikke alene om det, i forbindelse med den seneste valgkamp (2007) var der rigtig mange politikere der begyndte at blogge for alvor, og det er jo som udgangspunkt godt. Det er også værd at tage med at man kan udnytte den ekstra trafik som et website som politiken.dk kan generere. Men det er ikke særlig smart hvis man som politiker kun har en blog i forbindelse med politiken.dk eller for eksempel partiets hjemmeside. En blog på eksempelvis blog.politiken.dk eller blogger.com skal blot være et supplement til din helt egen blog på dit helt eget domæne.

Det kan godt vaere det er nemt og hurtigt at oprette en blog på for eksempel blogger.com eller wordpress.com, men man skal huske, at man i så fald afgiver vigtig kontrol over sin blog til andre.

• Hvad gør du hvis for eksempel blogger.com pludselig lukker og slukker?
• hvad gør du hvis for eksempel wordpress.com pludselig opgraderes hvilket betyder at alle din URL’er skifter udseende?

I begge tilfælde skal du starte helt forfra i Google og de andre store søgemaskiner, da dine data er enten pist væk eller dine gamle URL’er, der forøvrigt lå godt placeret på dine vigtigste søgeord, ikke virker mere, eller en kombination af de to onder.

Det ville være brandærgeligt hvis det skete, og desto mere vigtig og betydningsfuld din blog er for din forretning eller fx for en politiker, desto mere ærgeligt er det og du mister med garanti relevant trafik.

Løsningen er enkel og billig

Løsningen er enkel og billig: Få din egen blog baseret på en Open Source løsning som for eksempel WordPress eller lignende og placer den på dit eget domæne.

Da WordPress er Open Source er det gratis at anvende.

De teknologier som WordPress er baseret på er ligeledes Open Source:

• PHP (Programmeringssprog)
• MySQL (Database)

og det betyder at hostingomkostningerne er meget lave.

I skrivende stund kan et godt webhotel fås for ca. kr. 300,- om året inklusive den registreringsafgift du årligt skal betale til DK-Hostmaster for at bibeholde rettighederne til dit domæne.

Det er klart, at hvis man ikke selv har den tekniske viden til at installere og konfigurere for eksempel WordPress, så kan der komme ekstra omkostninger oven i til at hyre en programmør eller en dygtig webmaster til at udføre dette stykke arbejde.

Der kan også løbe ekstra omkostninger på, hvis man ikke vil “nøjes” med en af de gratis designskabeloner man kan downloade og anvende, så er der også omkostninger til det reklamebureau eller den freelance grafiker, som skal udarbejde designet. Der skal også medregnes ekstra til den programmør, der skal implementere designet ovenpå for eksempel WordPress.

Men det er muligt at gøre det ultra billigt, og hvis du i forvejen var villig til at acceptere for eksempel det faste design der ligger på Politikens blogsystem, så vil du sikkert også sagtens kunne finde og leve med at bruge en af de mange gratis designskabeloner der findes til de fleste blogsystemer, herunder WordPress.

Det er vigtigt at du selv har styr på din blog, så du hele tiden kan sikre dig at din blog er optimeret til søgemaskinerne og at de sider/indlæg du skriver på din blog forbliver i søgemaskinerne. At blogge på andes domæner er det er det samme som konsekvent at køre overfor gult, det kan ende grueligt galt

Andre relevante artikler om blogging og domæner:

Mikkel deMib har i tidernes morgen også skrevet et indlæg herom, som du også kan have glæde af at læse: Byg ALDRIG dit website på andres domæne!

/Grosen Friis