Derfor vinder Twitter over Facebook
Skrevet af Grosen Friis | 23. marts 2009 |Placeret i Sociale medier
Jeg er faktisk ret ny ud i brugen af sociale medier. Jeg har brugt Linked-in en smule i et års tid, men det er virkelig minimalt, og min konto har samlet “støv” længe. Jeg er først kommet på Twitter februar 2009 og på Facebook i marts 2009. Der er sikkert flere relevante sociale medier, men jeg bruger dem ikke p.t., så dem vil jeg ikke kommentere i dette indlæg.
Mit udmiddelbare indtryk af de tre medier er:
-
Twitter er fantastisk, ikke mindst til erhvervsrelateret kontakt indenfor den branche jeg tilhører (SEO)
-
Facebook har skabt lidt kontakt, men primært til gamle private venner, jeg har i skrivende stund kun to erhvervsrelaterede kontakter på Facebook. Vores primære kontakt er imidlertid primært på e-mail eller Twitter
-
Linked-In er en tung supertanker at arbejde med, alt for få brugere og lider en stille død, i hvert fald for mig, jeg har faktisk i skrivende stund slettet min konto, der skete simpelthen for lidt der, til at jeg vil bruge tid på at opdatere min profil.
Så er der to tilbage, Facebook og Twitter og jeg er ikke i tvivl om hvem jeg kårer som vinderen
Twitter er utrolig effektiv til at skaffe nye erhvervsrelaterede kontakter, mens facebook halter bagud på denne konto og primært henvender sig til at finde gamle private venner. Årsagen er helt enkel.
FaceBook:
Facebook gør den store fejl i mine øjne, at kalde kontakter for “venner”, og det er også en fejl, at man skal godkendes til at være en andens ven. Dem som gerne vil kunne følge dig, af en eller anden grund, skal altså godkendes, for at kunne gøre det, og det bremser i høj grad mulighederne for at følge og udbygge et relevant erhvervsrelateret netværk.
Er der nogen som gerne vil være din ven, men som du ikke ønsker at være venner med, så kan det virke som en fornærmelse, uanset om du undlader at sige “ja” til at nogens henvendelse eller vælger at takke “nej”. Jeg har selv sagt nej-tak til to personer på Facebook indtil nu. Vi havde godt nok fælles private venner, men jeg anede ikke hvem de var og jeg synes det var utroligt “kunstigt”, at skulle godkende dem som mine “venner”, og mine afslag blev faktisk ikke modtagt særlig positivt.
Twitter:
På Twitter kan man derimod sætte sin konto op til at alle må “følge”, men man har dog mulighed for at blokere for personer, der følger dig, og som ikke opfører sig pænt. Det betyder, at man kan følge ledende personer i den branche man befinder sig i, uden at de skal “godkende” dig først, og opfører du dig “pænt” bliver du ikke blokeret imod at følge dem.
Hvis du derimod følger deres diskussioner tæt, byder ind med relevante spørgsmål, bidrager til diskussionen eller svarer på spørgsmål de stiller til hele Twitter universet, så kan du være heldig ,at gøre dig “fortjent” til at de følger dig “tilbage”.
Det er også muligt at følge de personer, som førnævnte ledende personer i en branche følger eller diskuterer med, og hvis de virker interessante og relevante, så kan du også vælge at følge dem. Alt andet lige, så vil sådanne kontakter kunne øge dine chancer for at gøre dig “klogere” på din branche, og ikke mindst at gøre gode forretninger.
Jeg har nu brugt Twitter i ca. 1 måned, jeg følger i skrivende stund 87, der er 135 der følger mig, og jeg har skrevet 913 Tweets. Jeg har faktisk være heldig, at andre spændende og relevante personer, herunder SEO’er, både danske og udenlandske er begyndt at følge mig. Det er dygtige folk, som jeg umiddelbart ikke ville have haft nær så let ved at få kontakt med, medmindre jeg læste mig igennem mange flere blogs end jeg allerede gør, og tager til mange flere konferencer. Eneste ulempe ved at følge blandt andet amerikanere og canadiere, er, at man så helst skal være B-menneske
Twitter’s koncept er enkel, det er let at bruge og det er let at følge relevante personer, ikke mindst erhvervsrelaterede personer.
Jeg er så ny på facebook, at jeg ikke kan udtale mig om, hvordan det var i begyndelsen på Facebook, herunder hvordan den nye brugergrænseflade er i forhold til den gamle (den nye får faktisk mange skæld-ud af garvede Facebook brugere). Facebooks koncept virker linked-in “tungt” på mig, og så skaffer den mig primært kontakt til gamle private venner og ikke kontakt til nye spændende og relevante ervhervsrelaterede personer.
Twitter hitter…
Derfor er mener jeg at Twitter hitter og klart vinder over Facebook.
Er du enig eller uenig, så skriv en kommentar, eller du kan følge mig på Twitter: http://twitter.com/GrosenFriis

3.218 svar til “Derfor vinder Twitter over Facebook”
1. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Rune Hansen d. 24. marts 2009
Jeg forstår dig Grosen, men jeg ser slet ikke Twitter og Facebook som to direkte konkurrenter/alternativer…
2. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Grosen Friis d. 24. marts 2009
Hej Rune
Tak for din kommentar.
Det mener jeg, at de i en ret høj grad bliver, lige så snart de konkurrerer om den tid, som jeg har til at bruge på disse medier.
/Grosen Friis
3. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Peter d. 27. marts 2009
Hej,
Er basalt set enig i din mini-analyse af Twitter og Facebook, men det er bare ikke sikkert at du for ret. For i sidste ende er der jo tale om en form for formatkrig som vi kender det fra den klassiske betamax vs. hvs. Så det bliver i højgrad det forretningsmæssige koncept der bliver afgørende for, hvem der går hjem med trofæet som fremtidens WEB 2.0 site.
4. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Grosen Friis d. 27. marts 2009
Hej Peter
Tak for din kommentar.
Nej det er bestemt ikke sikkert jeg får ret (omend jeg kan dog godt lide at få ret :-])
Jeg kan godt lide dine vinkel med “format” krig vedrørende Twitter og Facebook. Jeg giver dig ret I, at det bliver afgørende, hvem der trækker ‘vhs’ strået.
/Grosen Friis
5. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Jesper Jarlskov d. 6. april 2009
Hej Grosen
Jeg tror det er vigtigt at huske, som de andre også er lidt inde på, at de to sites kommer fra vidt forskellige baggrunde og jeg tror nu med vilje de har hvert deres fokus. Facebook er jo udsprunget fra det amerikanske college miljø og har været tiltænkt til at holde styr på venner og bekendte, samt sætte ansigt på andre fra samme nærområde, altså rent socialt.
Jeg tror også helt klart at Twitter vinder på business-segmentet, men jeg tror nu nok Facebook skal holde sin position på det sociale/personlige “marked”
Jesper Jarlskov
6. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Grosen Friis d. 6. april 2009
Hej Jesper
Tak for din kommentar og din vinkel på “TwitBook”
/Grosen Friis, OP.dk
7. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Mirus SEO d. 26. maj 2009
I bund og grund er twitter jo bare en facebook app. Forstået på den måde at twitter er EN enkelt funktion man kan bruge på Facebook som er taget ud, og har fået sin egen side. Om det så er godt eller dårligt kan jo diskuteres.
8. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Grosen Friis d. 28. maj 2009
Hej Mirus SEO
Tak for din kommentar og din vinkel på “TwitApp”
/Grosen Friis, OP.dk
9. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Photo Soren – The Travelling Photographer d. 7. juli 2009
Tak Grossen.
Ja, det er et godt spørgsmål, du stiller. Jeg kan godt være i tvivl om, hvor længe Twitter holder, selv om jeg også selv er ny – for som du angiver, så er der jo hele tiden det med vores begrænsede tid.
Som det er nu, kan Twitter mske blive dræbt af nogle af de automatiske redskaber, som kan skaffe flere followers til ens konto.
Omvendt er det jo også smart at undgå selv at bruge alt for meget tid til manuelt at skaffe bekendte.
Det afhænger jo nok af, hvor flink man er til at holde sig inden for spillets regler, som jeg da synes umiddelbart er rimelige.
Jeg er i gang med at eksperimentere lidt med en bred account og nogle meget målrettede, og kan kun gøre det, fordi jeg regner med at have nogle redskaber til rådighed. Men som altid forsøger jeg at være nyttig
En anden ting, som flere læsere måske er interesseret i, så har jeg hurtigt fået en flot Google Page Rank, PR 4 til http://twitter.com/sorenbreiting hvilket jeg ikke helt kan gennemskue, men det har jeg da ikke tænkt mig at brokke mig over!
Fra et SEO perspektiv er det nok også værd at tage med i overvejelserne.
bh
Søren Breiting
10. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Grosen Friis d. 7. juli 2009
Hej Søren
>> Jeg kan godt være i tvivl om, hvor længe Twitter holder
Yep, enig, et nyt system kan altid være lige om hjørnet…
>> Jeg er i gang med at eksperimentere lidt med en bred account
Jeg håber dine eksperimenter går som ønsket og at du får en masse “rigtige” followers og ikke bare 75% crapbots
>> En anden ting, som flere læsere måske er interesseret i, så har jeg hurtigt fået en flot Google Page Rank, PR 4 til http://twitter.com/sorenbreiting hvilket jeg ikke helt kan gennemskue, men det har jeg da ikke tænkt mig at brokke mig over!
Du har jo en Twitter konto som er en supfolder under http://twitter.com domænet. I skrivende stund har twitter.com en Google Toolbar PageRank (PR) på 9, den PR på 4 som du har opnået er primært noget du har “nedarvet” herfra.
>> Fra et SEO perspektiv er det nok også værd at tage med i overvejelserne.
Det kan betyde at dine Tweets kan fremkomme i relevante søgninger i Google, men det gavner ikke umiddelbart dit eget website, for Twitter har nofollow på alle udgående links. Så der siver ingen PR herfra over til dit eget website.
/Grosen Friis
11. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Kasper fra Scooter-Shoppen d. 12. januar 2010
Jeg synes en kombination af en blog, som er let-indekserbar for google, andre sociale medier som facebook, myspace osv. og twitter er løsningen.
Det er i hvert en måde at få flere followers på og derved større effekt! – I og med man åbner op for menneske-mængden, der får kendskab, ser, læser og klikker sig forbi ens tweets, som også kan være links på facebook, artikelindslag i bloggen eller noget helt andet, vil “chancerne” for at få flere followers være ret stor.
Derfor mener jeg heller ikke det er enten/eller hvad angår facebook og twitter. Begge kan bruges i en naturlig synergi, til en mere alsidig markedsføring.
12. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Henrik d. 29. maj 2010
Twitter links er lavet til no-follow, så i den henseende er twitter ikke mere interessant end Facebook.
13. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Casper d. 23. oktober 2010
Jeg er til dels enig i det du skriver, men jeg mener dog, at det er meget individuelt. Derfor vil jeg også sige, at jeg ikke synes, at man kan sætte twitter og facebook op imod hinanden. Mht. erhvervsrelaterede kontakter på twitter, er jeg dog enig. Jeg tror det er et spørgsmål om, hvordan man er vant til at bruge de forskellige sider.
14. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Kenneth Bach d. 21. april 2011
Det er faktisk ret sjovt nogen gange at læse sådanne lidt gamle indlæg, med spådomme osv. Det er jo altid så let at være bagklog og det ønsker jeg ikke, men blot sjovt som historien er uforudsigelig og hurtigt ændrer sig.
)
15. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af Monsar d. 28. april 2011
Jeg tror i modsætning til dig Grosen, at Twitter taber krigen om vores tid på de sociale medier. Twitter er for mig ligegyldig: Intet andet end 10 x henvisninger til det samme blogindlæg, hver gang der kommer et nyt blogindlæg online.
16. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af William Atak d. 4. oktober 2011
Det er ret pudsigt hvordan dine tanker fra 2009 passer meget godt på i dag, og endnu mere pudsigt hvordan dine kritikpunkter er blevet gjort noget ved.
17. kommentar til "Derfor vinder Twitter over Facebook"
Skrevet af ceassyappodia d. 27. november 2011
Asia largest shop UNITED ARROWS recently launched the excitement regarding out of doors manufacturer from Greater Canada Goose Joint. [url=http://www.kirstars.com]canada goose jackets[/url] Use rapid joints to separate kind battery all all-around. [url=http://www.kirstars.com]canada goose jackets[/url] The north deal with You’ll possess a lively speed of hiking as part of your favored historic road at any time you positioned over a North face with jacket. [url=http://www.kirstars.com]canada goose outlet[/url] Commence as being a easy outfit, encouraged through your ex accomplishment and he or she furthermore fortified, guts upward, created more than Ten wedding gown, blouse.