Briller, tyv, opslagstavle-dims, alarm og lufthuller

Skrevet af Grosen Friis | 24. februar 2008 |
Placeret i Personligt, Search Engine Strategies

På vej hjem fra SES/London 2008

Min chef Michael og jeg landede i Billund lufthavn fredag eftermiddag, efter en fantastisk uge i London hvor vi deltog i Search Engine Strategies 2008.

Men jeg vil ikke lige med det samme spring ud i at fortælle om alle de ting vi “lærte” og den inspiration vi fik om SEM/SEO ved at deltage i de mange super gode sessions i de 3 dage konferencen varede.

I stedet vil jeg fortælle om de sidste døgn vi var derovre for det var faktisk en lidt atypisk dag, ikke fordi vi var med til SES og heller ikke fordi vi var væk hjemmefra.

Briller:

Aftenen før den sidste dag på SES/London var jeg så tåbelig at komme til at sidde på min kære briller, så en af stængerne brækkede, surt show, godt at jeg stadigvæk kan se rimeligt uden briller og at alle SES talernes præsentationer var blæst godt op i størrelse.

Tyv:

Om aftenen da konferencen var slut var vi så heldige at blive inviteret med det en lille after-SES-party på en hyggelig pub ikke langt fra centret hvor selve SES konferencen blev afholdt. På et tidspunkt stod jeg udenfor og talte med nogle af de andre SES deltagere og pludselig er der en af dem der opdager en efterladt taske, sådan en typisk SES-deltager-taske-med-en-laptop-i. Da ingen udenfor vil kendes ved tasken tager jeg den med ind på pubben og går hen til baren. Da der er musik og støj derinde, siger jeg lidt højt til en af bartenderne, at jeg har fundet tasken udenfor og at jeg synes de skal passe på den og så håbe på at ejermanden vender tilbage og spørger efter den. I samme sekund kommer en lille, ung, plakatfuld, strithåret fyr hen og tager hårdt fat i tasken (Tasken var sådan en med en lang skulderrem). Han påstod hårdnakken at tasken var hans, men den købte jeg naturligvis ikke. Jeg spurgte ham om han kunne fortælle mig hvad der var i tasken, han tøvede lidt og så sagde han at han var en stærkt troende kristen og at han havde kristen-materiale i tasken. Jeg havde jo forinden konstateret at der var en laptop i tasten og i mine øjne er sandsynligheden for at støde på en en dybt troende lille, ung, strithåret fyr pissefuld og på rulleskøjter ret lille. Så jeg bad ham om at fordufte og heldigvis var personalet venlige at hjælpe mig med at få den unge mand væk og de tog tasken ind i et aflåst kontor. Jeg håber den rette ejermand fik sin taske igen og at den unge mand havde 2 slags tømmermænd dagen efter.

Opslagstavle-dims:

Næste dag var hjemrejsedag og vi skulle ret tidligt af sted, vi havde dog tid til lidt frokost og vi fandt en cafe ikke langt fra banegården ved Liverpool Street, hvor vi senere skulle med toget ud til Standsted airport. Det var en lidt sjov cafe, den var meget lille, der kunne højst sidde 15 personer derinde og vores tasker og kufferter måtte stå på de “bænke” vi havde sat os på. Interiøret lignede noget fra et DSB tog i de gode 80′ere hvor de var med kupeer der havde lakeret finer/træ på siderne og triste sæder. Men det var alligevel hyggeligt og det var et sted der var non-tourist. Vi var godt nok en slags turister, men vi var de eneste af slagsen, alle andre gæster var London’ere der skulle ind og have frokost, typisk britisk frokost, med pomme frites (Chips), spejlæg og skinke. Vi valgte noget andet til frokost, en omgang kylling og salat. Da jeg var halvværdig med maden ligger der noget underligt i maden og til min store overraskelse er det en TEGNESTIFT. Jeg var noget overrasket, sjovt nok blev jeg ikke sur, jeg blev i stedet meget overrasket, og ikke mindst lettet over at jeg ikke spiste den… Pfiev… Jeg gik op til cafe-ejerne og viste dem den lille tavle-ting og de blev meget flove og undskyldte meget. Det havde dog ingen tavler eller andet derinde, og det mest sandsynlige var faktisk at tegnestiften var fra en af de dåser de havde åbnet med noget der skulle bruges til at lave vores frokost! Hvad jeg dog IKKE FATTER i skrivende stund er, at jeg ikke tog et billede af tegnestiften der lå på min tallerken. Heldigvis var Michael med som “vidne”, så det erikke bare en ny vandre-historie jeg er ved at brygge sammen.

Alarm:

Nå jeg slap for at konsumere metal og vi steg på toget og forlod London og kørte ud til Stansted airport. Vi kom igennem alle tjek, og kom ind i transithallen og da vi vil sidde ned ved en cafe lyder alarmen. En meget høj tone og så begynder de i højttalerne at tale om en brand i et andet område i lufthavnen, de kværnede løs på spansk, engelsk, italiensk, og sikkert flere sprog jeg ikke kender til. Samtlige barer, cafeer, butikker etc. blev med det samme lukket, og folk blev gennet ud i “gangene” så alle var klar til at blive evakuteret. Det tog faktisk ret lang tid, mindst 10 minutter før alarmen blev afblæst og tingene vendte tilbage til normale tilstande igen. I alt den tid stod vi bare det samme sted og ventede og ventede og ventede og det var tydeligt at mærke at folk ikke rigtigt vidste hvad de skulle stille op med sig selv. Det var jo ikke farligt på nogen måde, men mærkeligt at vi skulle gennes ud fra cafeerne, butikkerne etc. og bare stå der og stå.

Lufthuller:

I lufthavnen var der borde med PC’ere med internetadgang, som man måtte benytte, så vi fik tjekket nyheder og vejrudsigten og vi kunne jo godt læse, at der var storm over Danmark, men når de nu godt ville tillade os at flyve, så var det jo nok ikke så slemt.

Nå vi kommer endelige på flyet og vender næsen mod Danmark igen, og det forløber uden besvær… indtil vi nærmer os Billund lufthavn og flyets kaptajn beder alle om at fasten your seat belts please. Så tager han flyet ned i skyerne og så skal jeg ellers love for at vi løber ind i stormvejret, flyet hopper og danser og er meget uroligt. Mange gange falder vi kraftiget, som om vi tager nogle store lodrette fald for så igen at lande hårdt på nye luftstrømme. Jeg har prøvet dårligt vejr når jeg har været ude at flyve, men ikke så dårligt. En del mennesker blev søsyge og man kan se, at de har det virkelig dårligt. Men flyet, al teknikken og piloten får os til Billund og sætter flyet lige så nydeligt ned som var det en hvilken som helst anden af de mange flyture man efterhånden har været på. Godt gået…

Nå, det handlede jo ikke en pind om SEO/SEM og det skal jeg nok blogge mere om snart, når jeg får styr på alle mine noter fra SES/London. Men det sidste døgns tid vi var afsted var ikke helt anmindelig og den kunne jeg altså ikke lige lade være med at fortælle..

/Grosen Friis