» BLOG » SEO gør-det-selv  » SEO fordele » Find søgeord
SEO spørgsmål? Ring på 7512 3636
Kontakt os om SEO

Find nøgle-søgeord | SEO gør-det-selv

Hvad er nøgle-søgeord?

Nøgle-søgeord er de ord, som en potentiel kunde vil bruge i forbindelse med en søgning på en søgemaskine, for at finde et produkt og/eller en service som din virksomhed tilbyder. Forhåbenligt kan du få din forretnings hjemmeside til at ligge godt placeret på disse nøgle-søgeord og konvertere den potentielle kunde til en rigtig kunde.

Få folk der kun kender din forretning som kunde til at beskrive din virksomhed:

Du kan ofte ikke selv beskrive din forretning på en måde, så du får identifiseret de nøgle-søgeord, der kendetegner din forretning. Du er ganske enkelt alt for megen “fagidiot” til at du selv kan løse den opgave.

Få hellere en god betroet kunde eller eventuelt nogle af dine ansattes ægtefæller/samlevere til at beskrive din virksomhed, og ikke mindst hvad det er for produkter og/eller services, som de opfatter at din virksomhed sælger. Husk hvis du sælger vinduer, så er folk altså generelt hamrende ligeglade med, om vinduerne er fremstillet med ekstra stærke beslag af typen PH4, og at de overholder en ny EU standard mod indbrud, så vinduerne nu er PLX-67 godkendte. Det er andre og mere generelle og ofte “bløde” begreber, som en kunde vil bruge til at beskrive din virksomhed eller dine produkter/services.

Brug et søgeordsværktøj til at udvide listen af nøgle-søgeord:

Når du har fået nogen, der ikke tilhører din virksomhed, til at beskrive din virksomhed, så skal du bruge et søgeordsværktøj til at få analyseret alle de nøgle-søgeord, som du indtil nu har fået identificeret for din forretning.

Søgemaskineoptimering - Find nøgle-søgeord
Søgemaskineoptimering
Find nøgle-søgeord

Hvis du for eksempel sælger sten og fliser til udendørs brug, så kan det jo godt være at det viser sig, at potentielle kunder faktisk ofte søger efter carporte eller garager, med henblik på både at eksempelvis at bygge en ny carport, og samtidig få lagt nye sten i indkørslen. Et sådan søgeordsværktøj kan også bruges til at finde gode synonymer på de nøgle-søgeord, som man i første omgang har fundet frem til.

Google tilbyder sådan et søgeordsværktøj ganske gratis: Google Keyword Tool.

Afprøv de fundne nøgle-søgeord i Google Adwords kampagne i en begrænset periode:

Når du har fået identifiseret de nøgle-søgeord, du mener, der bedst kan bruges til at beskrive din forretning, set fra en potentiel kundes synsvinkel, så kan det være en god ide at få afprøvet hvilke af disse nøgle-søgeord, der er de vigtigst at satse på, når der skal udarbejdes nyt indhold (tekst) til din hjemmeside.

Det kan du gøre ved at køre en Google Adwords kampagne i en begrænset periode, hvor du med det samme får afprøvet alle nøgle-søgeordene, og får et godt overblik over, hvilke nøgle-søgeord der genererer flest klik. Men det kræver naturligvis at du har et budget hertil.

Hvis du vælger at følge denne strategi, så er det vigtigt at du får grupperet alle de fundne nøgle-søgeord indenfor nogle bestemte temaer, så du kan skrive en lille Google Adwords reklame tekst for hvert tema.

Det er sjældent, at man kan skrive en reklametekst, der passer til alle de nøgle-søgeord, der er fundet, det er bedre at lave for mange end for få. Det er nemlig med til at sikre, at man bedst muligt får afprøvet de fundne nøgle-søgeord.

Skriv en kommentar